Et projekt med overførsel af CD’er til mp3-filer er nu så langt fremskredet, at jeg er nået til R. Og så dukkede der et par guldkorn op af skuffen; Rainmakers. Gammelt (efterhånden) hæderkronet band der er som skabt til at køre bil til. Så efter at have ribbet skiven “The good news and the bad news” røg den ud i handskerummet.

Her til morgen kom den så i “spillen” på vej til arbejde - og vupti, med Rainmakers kom……. regnen! …igen, kan jeg jo så bare tilføje. Men denne gang kunne jeg bare smile i regnen til de solide guitartoner og Bob Wankelhorst’s letgenkendelige vokal.

Læs mere her på Wikipedia

Eller her på gruppen officielle hjemmeside her.

Her til morgen dukkede en gammel kending op i CD spillen. Ud af højttalerne lød en af mine favorit tekslinier “Inden vi slukker og siger farvel, tænder en pige en dreng med sig selv”. Gode gamle Dodo! Lige den linje er en af dem der sætter gang i min indre biograf. Jeg synes simpelthen det er en hel nat komprimeret til så få ord. Jeg er tilbage i mine yngre år og en koncert i Aalborg, København eller Tórshavn. Ikke nødvendigvis med Dodo, men bare den stemning og de blikke der hører til sådan en aften eller nat.

Måske banalt, men det er - for mig i hvert fald - det der gør musik til meget mere end musik. Et riff, en tekstlinie eller noget andet, som skubber videre og sætter noget i gang.

Her er en anden:
“Jeg har fundet mig en kæreste
hun er li’så dum som mig
Det’ det enest’ vi har tilfælles - udover
at vi skal hver sin vej. ”

Et underfundigt ordspil fra Nikolaj (og Piloterne) som i hvert fald har fået smilet og eftertanken frem hos mig mindst 100 gange. Ja, og nu smiler jeg igen - skal lige ind og finde skiven……

Jeg er allerede den lykkelige indehaver af en SonyEricsson W810i spillemobil. Og helt ærligt, så bruger jeg den mere som walkman end som mobiltelefon. Nu har samme firma så lanceret en arvtager - nemlig Sony Ericsson w580i.

Den er udover alle de uundværlige features også udstyret med “shake control”, som vist nok skifter musiknummer når du ryster spillemobilen. Lyder ikke som noget hit under løbeturen Der kan du så i stedet måske bruge den indbyggede skridttæller. Men hvis lyden lever op til vanlig SonyEricsson standard kan det da godt være min næste mobil, hvis jeg ellers kan slide den gamle op.
(Betalt indlæg)

Jeg har startet et vanvidsprojekt. Rippe alle mine CD’er til disk og konvertere alle mine gamle LP’er til digitalt format på disk. Alene det at tænke tanken er tæt på vanvid. Der er simpelthen for mange! Men bare tanken om at have dem alle til rådighed på kun et kliks afstand, at kunne lave mit livs megamix, flere måneders shuffle uden gentagelser…… Forventningen om at genopdage glemte musikalske diamanter på bunden af det uendelige rockhav!

Men et at rippe (og flå) skiverne, et andet er systematikken for nogensinde at kunne genfinde noget som helst. Det lyder banalt, men jeg holder rent faktisk af at høre numrene på en “plade” (lidt gammeldags betegnelse, I know) i den rækkefølge kunstner og producent har valgt. I den simple tro, at de havde en mening med det. Måske opdager jeg aldrig den mening, måske ligger det bare som en usynlig rød snor gennem alle sangene og måske er det ligegyldigt. Hvis man altså ikke lige tænker på det!

Overvejer en orlov fra arbejde (og familie) hvis det nogensinde skal lykkes. Men hvem i he…. vil finansiere sådan en orlov? Måske skal det bare tages som en livsopgave - og så skal der i øvrigt købes en ekstra disk til backup

Her til morgen, på vej til arbejde, spillede de en af “mine” sange i radioen. En af den slags, hvor jeg får en klump i halsen ved at tænke på min egen familie og hvor meget jeg elsker dem alle.

Lonestar - Front porch looking in

The only ground I ever owned, was sticking to my shoes
Now I look out my front porch at this panoramic view
I can sit and watch the fields fill up with rays of golden sun
I watch the moon lay on the fences like that was where it was hung
My blessings are in front of me, It’s not about the land
I’ll never beat the view, from my front porch looking in

(Chorus)
There a carrot top who can barely walk, with a sippy cup of milk
A little blue eyed blonde with shoes on wrong,
cus she likes to dress herself
And the most beautiful girl, holding both of them
Yeah the view I love the most
Is my font porch looking in

I’ve traveled here and everywhere, following my job
I’ve seen the paintings from the air, brushed by the hand of God
The mountains and the canyons reach, from sea to shining sea
But I can’t wait to get back home, to the one he made for me
Cus anywhere I’ll ever go, and everywhere I’ve been
Nothing takes my breath away, like my front porch looking in

Chorus

I see what beautiful is about, When I’m looking in
Not when I’m looking out….

Chorus

The view I love the most is my front porch looking in
Yeah, Yeah
Theres a carrot top who can barely walk…
A little blue eyed blonde with shoes on wrong…
And the most beautiful girl holding both of them…

“with all due respect, the irish sessions” - er titlen på et suverænt album fra det irsk amerikanske band “young dubliners”. Indholdet er traditionelle irske sange i en alt andet en traditionel fortolkning. Violin og tråd, og solid tromme/bas bund. Hold helt k…. hvor det rykker.
Eneste advarsel fra min side er, at det er farligt at køre bil til! Speedometernålen vandrede stille og roligt op på “klip i kørekortet” da jeg fik skruet helt op på vej hjem fra arbejde.
Se og HØR mere HER