Gik en tur med hunden, som sædvanlig hver eftermiddag. I dag var knægten på 4 med i klapvogn. Han skulle holde øje med traktorer og andre landbrugsredskaber. Vejret var friskt i dag og vi havde modvind. Knægten klagede lidt over at han frøs og jeg sagde til ham, at han kunne slå kalechen op for at få lidt læ.

Da han dukkede ned bag ved sin læskærm bredte der sig et smil om hans mund “Far, nu kan vinden ikke finde mig.” Og det var jo helt sandt. Tænk sig at lege gemmeleg med selve vinden!

Vi har været på ferie i Alsace denne sommer og det område har noget vi slet ikke ser herhjemme - masser af storke! Og det er en flot fugl, hvadenten den svæver højt over dit hovede, sidder på sin rede eller vandrer rundt ved siden af dig.

Men der gøres også en aktiv indsats for at holde storken i området. De naturlige omgivelser med storkens livretter bevares. Der er oprettet i hvert fald én storkefarm, hvor der fodres og en del fugle stækkes så de ikke flyver sydpå om vinteren. På den campingplads vi boede på i Ribeauville gik der dagligt 2-4 storke rundt på pladsen, som næsten kunne håndfodres, men alligevel ikke var tamme. At se den majestætiske fugl gå rundt var noget der bjergtog såvel børn som voksne.

Det burde være en national opgave, at få storkene tilbage til Danmark. Opret farme hurtigst muligt og sørg for, at de naturlige omgivelser for storkene bevares. Med lidt held kan vi om få år få ændret den store misforståelse, at svanen skulle være vores nationalfugl til at det (igen - som det stadig er for mange) kan blive storken!